Skindstegt makrel med jordskokkechips, syltede kantareller og tallerkensmækker

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 15 min.

Tilberedning: 15 min.

Makrellen er en vidunderlig spisefisk, og sammen med de syltede kantereller har vi her at gøre med gudemad.

Ingredienser

4 skiverRugbrød
8Makrelfiletter, med skind
4Jordskokker
Olie
4 spskSyltede kantareller (se opskrift)
4Tallerkensmækkerblomster

Fremgangsmåde

Skær 4-5 snit på tværs på skindsiden og salt makrelfiletterne.

Rens jordskokkerne for jord og dup dem tørre. Snit dem fint på en mandolinjern eller med en skarp kniv i tynde skiver og fordel dem på et stykke bagepapir. Drys med salt og olie og bag dem i ovnen ved 180 grader i 8-9 minutter til de er gyldne og sprøde.

Varm en pande op og hæld lidt olie på den. Dup makrelfiletterne helt tørre på skindsiden og steg dem ved høj varme i 3 minutter. Tryk let på den undervejs for at holde dem nede. Krydr dem til sidst med lidt peber.

Placér 2 fileter på hvert stykke brød og fordel de syltede svampe ud over dem. Top med jordskokkechips og tallerkensmækkerblomster og servér.