Jordskokkesuppe

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 20 min

Tilberedning: 30 min

Dette er en suppeklassiker, lav den når jordskokker er i sæson og nyd denne enkle og elegante suppe.

Ingredienser

500 gramJordskokker, vasket og skåret i mindre stykker
2Skalotteløg, finthakket
2 fedHvidløg, knust
4 kvisteTimian, vasket og plukket
2 spskSmør
1.5 dlHvidvin
0.5 literPiskefløde
Æbleeddike eller sherryeddike
Lidt olivenolie
Salt & peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

Sautér jordskokker, løg, hvidløg og timian i smør og olivenolie i en god stor gryde. Lad det hele sautére i 4-5 min uden at det tager farve men blot til jordskokkerne er let gyldne og løgene klare.

Hæld hvidvinen ved og lad det reducere ind til det næsten er væk.

Fyld op med vand til det dækker jordskokkerne og lad det simre til jordskokkerne er helt møre. ca 20-25 min.

Tilsæt piskefløden og kog igennem i 2 min. og blend med en stavblender til suppen er helt glat og uden stykker.

Smag suppen til med salt, peber og lidt eddike  

Suppen kan evt. sigtes for at opnå en helt fin og silkeblød konsistens.

Servér f.eks. med ristet bacon og purløg

 

Flere spændende opskrifter