Gulerodskage med ice frosting
Sværhedsgrad:
Forberedelse: 25 min.
Tilberedning: 60 min.
Let at lave, skøn at spise.
Ingredienser
300 g | Gulerødder, groft revet |
150 g | Smør, blødt |
100 g | Sukker |
100 g | Brun farin |
150 g | Hvedemel |
4 | Æg |
2 tsk | Bagepulver |
0.5 tsk | Salt |
1 tsk | Ceylon kanel, stødt |
0.5 tsk | Kardemomme, stødt |
0.5 tsk | Nellike, stødt |
50 g | Valnødder, hakkede |
Frosting
200 g | Cream cheese, neutral |
50 g | Smør, blødt |
0.5 | Citron, saft og fintrevet skal |
0.5 | Vaniljestang |
200 g | Flormelis |
Fremgangsmåde
Tænd ovnen og sæt temperaturen til 175 grader varmluft.
Pisk smør, sukker og brun farin sammen.
Rør æggene, de revne gulerødder og hakkede valnødder i dejen.
Bland mel, bagepulver, kanel, kardemomme, nellike og salt og rør det sammen med æggemassen.
Kom dejen i en smurt springform – ca. 20 cm. i diameter og bag kagen i ca. 45 minutter.
Når kagen er færdig, skal den køle helt af, inden den bliver pyntet med frosting.
Frosting – pisk cream cheese sammen med smør, 3 spsk. citronsaft, vaniljekorn, revet citronskal og flormelis.
Frostingen skal være lidt syrlig og ikke for sød.
Smør frostingen på kagen i et pænt ensartet lag og riv lidt citronskal over.
Lad kagen køle og sætte sig inden servering.
Flere spændende opskrifter
Bagte tomater i olivenolie
Disse bagte tomater er det perfekte tilbehør til næsten alt, små intense smagfulde tomater - bagt langsomt i ovnen.
Drømmekage
I 1960 afleverede den dengang 13-årige Jytte Andersen en opskrift til en konkurrence på Brovst Hotel. Her var margarinefabrikken Amo på udkig efter kageopskrifter, og de tog Jyttes opskrift med hjem og gav den navnet Drømmekagen fra Brovst.