Flæskesteg

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 10 min

Tilberedning: 2 timer

Ikke alle spiser flæskesteg juleaften, men den har hos mange fået lov at spille en rolle på bordet, sammen med anden men dog på en flot andenplads <3

Ingredienser

1 stkFlæskesteg (Kamsteg)
Salt
Nelliker
Timian
Laurbærblade

Fremgangsmåde

Sørg for at stegen er ridset helt ned til kødet over det hele (også i siderne). Gnid en håndfuld salt ind mellem stegens svær. Lad den trække min 6 timer. Læg den i et fad med skindsiden nedad. Hæld vand i til det dækker sværrene og braisér stegen i 45 minutter ved 180 grader. Tag den ud, hæld vandet fra og fordel krydderierne mellem sværrene og under stegen og læg den tilbage med skindsiden opad i fadet og steg den videre i ca. 1 time ved 180 grader. Skru herefter op til 220 grader i 5-10 minutter så sværrene friterer let og bliver sprøde. Tag stegen ud og lad den hvile i 15 minutter før den skæres og serveres.