Bagte tomater i olivenolie

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 10 min.

Tilberedning: 40 min.

Disse bagte tomater er det perfekte tilbehør til næsten alt, små intense smagfulde tomater – bagt langsomt i ovnen.

Ingredienser

20 stkCherrytomater, modne m. stilk
4 kvisteRosmarin
8 fedHvidløg
4 strimlerCitronskal
1 tskKorianderfrø
Olivenolie
Salt
Sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader.

Læg tomaterne i et ovnfast fad og fordel rosmarin, hvidløg citronskal og korianderfrø omkring.

Drys generøst med salt og peber og hæld olivenolien ved.

Bag tomaterne i ovnen i ca. 30 min. eller til de er møre og let ristede i toppen.

Lad tomaterne afkøle i olien.

Super lækre som tilbehør til fisk, fjerkræ og kød.