Arancini
Sværhedsgrad:
Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 30 min.
Når jeg laver risotto, laver jeg altid en lidt ekstra stor portion. Så er der nemlig også er til at lave arancini dagen efter, den sicilianske gademadsklassiker som ungerne elsker. Har du ikke et daggammelt brød, bruger du bare rasp, og er fyldet i din risotto ikke lige græskar, så går det også nok.
Ingredienser
0.5 | Brød, daggammelt |
3 | Æg |
100 g | Hvedemel |
200 g | Græskarrisotto |
1 l | Majsolie |
Fremgangsmåde
Blend brødet helt fint til rasp. Slå æggene ud og pisk dem sammen. Læg melet i en lille skål. Tag den kolde risotto ud af køleskabet og form små kugler ud af den. Dette gøres nemmest, ved at gøre dine hænder våde under den kolde hane imellem hver kugle formes. Panér risottoen først i mel, så i æg, så rasp, tilbage i æggene og til sidst en tur i raspen igen. Varm olien op så den syder om en tændstik. Fritér kuglerne indtil de er gyldne.
Flere spændende opskrifter
Spareribs Asado
Opskriften er ikke så meget en opskrift, som det er en teknik. Det handler grundlæggende om at få fat i et stykke kød, som kræver lang tids tilberedning og har en god fedtmarmorering. Økologisk, synes jeg. Fire pinde fra skoven, størrelsen afhænger af størrelsen på din steg. Og så skal der laves en chimichurri, og her kan du bare prøve dig frem med hvad du synes smager godt – min bestod af persille, hvidløg, hvid peber, olivenolie, vand og masser af salt, men man kan sagtens tilføje alt muligt andet.
Græskar Tarte Tatin
Den klassiske pumpkin pie med græskarpuré kan være en heftig omgang, synes jeg. Så inspireret af den franske æbletærte tarte tatin, som jeg elsker, laver jeg hellere denne modificerede version. Proppet som den er med varme krydderier, er det en ægte sjælevarmende efterårsdessert.
Græskarsuppe med butterdejssticks
Jeg serverer græskarsuppen i selve græskarret, men mest fordi, mine børn synes det er sjovt. Hæld den bare over i en suppeterrin, hvis du synes. Brug en hvilken som helst slags græskar, du har. Fyldet fra græskarhovedet kan også gå an, bare du husker at sortere kernerne fra.
Lun græskarsalat med orientalske smage
Lige nu, hvor de brunlige nuancer bliver mere og mere dominerende i maden, er denne ret en pangfarvet humørbombe, især hvis du har lidt spiselige blomster stående i haven eller vindueskarmen. Brug også gerne andre eksotiske krydderurter, hvis du har.
Arancini
Når jeg laver risotto, laver jeg altid en lidt ekstra stor portion. Så er der nemlig også er til at lave arancini dagen efter, den sicilianske gademadsklassiker som ungerne elsker. Har du ikke et daggammelt brød, bruger du bare rasp, og er fyldet i din risotto ikke lige græskar, så går det også nok.
Græskarrisotto
Risottofyld kan varieres i det uendelige, men her i græskarsæsonen bruger jeg gerne hokkaido. Har du ikke lige det, bruger du bare noget andet. Det er hyggeligst – og smager bedst – hvis du bager græskarret over bål. Men det kræver selvfølgelig, at du har tid til at vende det løbende og holde gang i gløderne.