Desserter

Historisk set er desserter og søde sager noget, der tidligere kun var forbeholdt de finere hjem og aristokratiet, og man så det derfor som noget særligt fint, når der var råd til kager og søde sager. Op gennem tiden blev sukker og andre varer også mere tilgængelige for den almindelige borger, og kager og desserter blev derfor også et meget vigtigt element, når der kom gæster på besøg, da det på denne måde var muligt at vise, at man var velhavende nok, til at servere søde sager.

Efterhånden som kager og desserter blev mere og mere allemandseje, blev der også udviklet flere opskrifter, og dermed opstod mange af de kage- og dessertopskrifter og traditioner, vi kender og sætter pris på i dag.

Kaffe og kage er noget vi danskere har været rigtig glade for gennem generationer. Eftermiddagskaffen med dertilhørende kage og småkager har været, og er stadig den dag i dag, en fast tradition i rigtig mange hjem.

I nogle hjem er det måske ikke ligefrem en hverdagstradition, men derimod blot noget man gør en dyd ud af i weekenderne. Uanset tradition i de danske hjem, kan vi ikke komme uden om, at vi i Danmark er meget glade for kager og det søde køkken. Det er blandt andet også derfor, at desserten er noget vi gør en stor dyd ud af, ved middagsselskaber.

Når gæsterne først har nydt både forret og hovedret, er det blevet tid til desserten – den søde oplevelse oven på to salte og ofte krydrede retter.

 

Ofte oplever vi at der bliver serveret en sød dessert, gerne i følgeskab med en kop kaffe. Sommetider er det dog ikke den søde dessert, der passer sig ind, og her kan der eksempelvis blive serveret et ostebord eller frisk frugt, i stedet. Også det salte køkken er noget, der er blevet mere og mere populært ved fremstilling af desserter – ofte i en fin kombination med det søde køkken. Fortolkningerne af dessert er således mange og meget forskellige, og der bliver brudt mere med traditionerne – dette sker særligt, fordi vi gennem årene har adopteret madtraditioner, og dermed også desserttraditioner, fra andre lande og kulturer.

I Danmark har vi lange og gode traditioner for kager og desserter, og mange af vores kager er da også blevet yderst populære i resten af verden.

Præcis ligesom at resten af verden, har taget godt imod og nyder vores traditionelle kager, har vi også taget godt imod kage- og desserttraditioner fra hele verden. Særligt det franske køkken, der også er meget kendt for sine fantastiske kager og desserter, har vi taget godt imod – og med god grund.

Franske dessertopskrifter

Hos Manger er vi også inspireret af det franske køkken, og du vil derfor kunne finde dessertopskrifter på flere forskellige, lækre franske desserter.

Vores udvalg af dessertopskrifter henvender sig både til den øvede og den uøvede, og du vil derfor let kunne finde en dessert, du kan give dig i kast med – en dessert, der vil glæde dine gæster og give dem en fantastisk smagsoplevelse.