Kryddersnapsen er tilbage!

Tekst: Adam Engel // Foto: Chris Tonnesen - lørdag d. 30 juni 2018

Kryddersnapse har måske i mange år været noget din gamle onkel legede med eller været noget du associerede med en flaske mørkt stads, der har stået på en hylde i sommerhuset i flere år. Men flere og flere restauranter med fokus på nordiske råvarer og gourmetsmørrebrød har i disse år været med til at puste nyt liv i de gamle opskrifter på kryddersnapse og på måden man drikker dem på.

Restauranter som Kofoed, Aamanns Deli og Christianshøjkroen er alle gourmetrestauranter, der med afsæt i de traditionsrige danske frokostretter, kombinerer moderne gastronomi med de klassiske dyder. Det er derfor ingen overraskelse at snapsen også har fået en renæssance på disse restauranter. Og det er på tide – for flere år med iskold Gammel Dansk til julefrokoster og halvsløje hjemmelavede kryddersnapse til familiefesterne har givet snapsen et blakket ry. Jeg eksperimenterede selv en del med kryddersnapse på de restauranter jeg har været på, og stødte tit på fordommen at det var noget skarpt og bittert sprøjt, der ”bare skulle overstås”. Men når så først gæsterne prøvede mine snapse til maden og i cocktails efterfølgende fik de den åbenbaring mange får i disse år

Slåensnaps

Æblesnaps

Snaps behøver ikke smage dårligt
Når man køler en flaske snaps i fryseren, så forsvinder smagen. Det er for at skjule smagen, at man køler den så ekstremt. Det er enten et symptom på, at 1) den givne snaps’ smag bare ikke er én man kan lide; 2) kryddersnapsen reelt smager dårligt; eller 3) man kan bare ikke lide snaps.

Hvor om alting er burde løsningen ikke være, at fryse den, men derimod at finde en anden snaps eller slet ikke drikke snaps. Snaps bør være kølet, men ikke være så kold, at man ikke kan smage den. Det smager god kryddersnaps simpelthen for godt til.

De fleste forstår da også pludselig hvorfra kryddersnapsen kommer fra og hvorfor man parrer den med mad, når de smager en god snaps – lavet på gode råvarer, den rigtige spiritus eller med den rigtig metode, for selvom det ikke er svært at lave kryddersnaps, er der dog nogle ting man skal tænke over hvis man vil lave en god kryddersnaps.

Slåensnaps

Æblesnaps

Hjemmelavet kryddersnaps
Det er ikke svært, men kan måske virke lidt kompliceret for nogen. Men en god kryddersnaps kræver opmærksomhed om råvarerne, de forskellige typer spiritus, trækketider og tilsmagninger med sukker, likør eller krydderier. En kryddersnaps er i virkeligheden blot en spiritus, der er infuseret eller har trukket, med én eller flere smagsgivere. På den måde er kryddersnaps ikke meget anderledes end hvad man ellers laver inde for cocktailuniverset. Det betyder også, at det varierer utroligt meget hvilken type spiritus man skal bruge og hvor lang tid snapsen skal trække alt efter hvilke smagsgivere man bruger.

Mynte tilfører smag til spiritus på 10 minutter, bær på nogle timer og grønne valnødder på et halvt år. Jo mere sukker, der er i smagsgiveren (eksempelvis bær) jo lavere skal alkoholprocenten være, da aromastofferne dér bedst opløses i vandet end i spiritus. Omvendt skal ”hårde” råvarer som bark og nødder have en højere alkoholprocent for at udtrække deres aromastoffer, der nemlig ikke er bundet af sukkerstoffer. Så selvom kryddersnapse egentlig blot handler om at tilsmage neutral spiritus med forskellige råvarer, så ligger der utrolig mange lag og nuancer i det, hvis du vil lave en kryddersnaps, der smager godt for sig selv og til maden.

Kryddersnaps i cocktails!
Jeg elsker at bruge kryddersnaps i cocktails, da det giver mig en frihed til selv at tilsmage cocktailen præcis som jeg gerne vil have den uden at skulle navigere mig igennem de hundredevis af fabrikerede tilsmagninger, der er i alle de andre typer spiritus man typisk bruger i cocktails. Og så har du muligheden for at lave unikke cocktails på sæsonens råvarer og vildsanket urter fra skoven, der matcher den bæredygtige strømning, der præger moderne gastronomi, i højere grad end alverdens spiritus og likører. Så kom i gang med disse lette opskrifter og servér en kold kryddersnaps-cocktail næste gang du får venner eller familie på besøg, og nyd sammen snaps på en måde i ikke har prøvet før!

Her får du tre skønne opskrifter på cocktails med din egen hjemmelavede snaps!

~ Fin ~

Flere spændende artikler