Ivan Ramen

Tekst: Nick Rasmussen // Foto: Ronald L. Jensen - tirsdag d. 16 oktober 2018

Det er i vor tid et stadigt sjældnere syn at opleve sande ildsjæle i en restaurationsbranche, som fostrer den ene ligegyldige kæde efter den anden. Da jeg læste at Ivan Orkin, manden bag Ivan Ramen i New York kom til København i slutningen af august måned, satte jeg alt ind på at møde én person som jeg har beundret på afstand igennem længere tid.

Ivan er et bemærkelsesværdigt menneske, og vi, som også har stiftet bekendtskab med ham i Netflix-dokumentaren Chefs Table, har et billede af en mand som er hurtig-talende, markant i meninger og holdninger, farverig i sprog og ordvalg, men frem for alt også passioneret omkring sit fag og projekt Ivan Ramen, som nu i 12 år har fyldt det meste af hans professionelle liv. Ivan er uddannet kok og har stået i lære på det som må betegnes som helt klassiske restauranter. Den tradionelle gastronomiske verden var dog ikke nok for Ivan. Først efter at have mødt sin første japanske hustru blev han forelsket i Japan. Desværre måtte Ivan se sig frarøvet sin store kærlighed da hans kone pludselig døde i en alt for ung alder. Skæbnen ville imidlertid at Ivan igen efter at have været alenefar i nogle år mødte en ny kvinde. Denne nye kvinde i Ivans liv, bliver samtidig en inspirationskilde for ham og brikkerne falder nu på plads. Ivan vil lave Ramen, og ikke nok med det, vælger han at gøre det i Tokyo – hovedstaden i et land med mere end 80.000 Ramen restauranter.

Ivan makes ramen

Der har med garanti været mange som tænkte hvem fanden er nu det, en udlænding som vil lave en ret som japanske kokke mestrer til perfektion. Men Ivan tog ikke let på opgaven og han gik i gang med intensiv research i jagten på at fremelske sin egen version af Ramen, og oveni det valgte han at gøre det som kun få andre i Japan gør – han lavede sine egne nudler helt fra bunden. Når nu man er i gang, kan man jo ligeså godt gøre det ordentligt.

Jeg møder Ivan på Vesterbro en onsdag formiddag, 45 minutter inden det første hold af længselsfulde mennesker skal nyde og slubre en skål Ramen i sig – ”husk nu det med at slubre er meget vigtigt” fortæller Ivan.

Ivan serves ramen

Ivan vil gerne fortælle, faktisk er han let antændelig udi fortællingen om sit eget eventyr som er blevet fortalt og beskrevet mange gange, men her er noget han virkelig brænder for, og vi får en snak om hvordan samarbejdet med danske Mikkeller har udviklet sig igennem flere år, og nu resulterer i en 5 dage lang pop-up med 10 hold spændte og sultne gæster om dagen – alt er totalt udsolgt. Folk i København har bestemt hørt om Ivan og de kender så sandelig også til Mikkeller og de vil rigtig gerne smage på Ivans nærmest sagnomspundne Ramen. Alt tyder på nogle travle dage i restauranten på Enghavevej i København. Der kan i de fem dage vælges imellem 5 forskellige Ramen-varianter, alle versioner som også serveres hos Ivan i New York. Alt er forberedt og tilberedt ned til mindste detalje og planlægningen har været i gang i ni måneder – nu kulminerer det, alt skal klappe disse fem dage. Ivan tilføjer, ”vi skal sørge for at folk ikke sidder og falder i staver med mobiltelefonen i hånden, Ramen skal spises hurtigt og mens den er varm. Spis og så videre i teksten… og hvis de ikke kan li’ lugten i bageriet så får de bare deres penge igen”. Ivan ved hvordan han vil have det, på trods af den kontante, men alligevel gæstfrie facon. Ivan udbryder, henvendt til personalet i restauranten: ”det er vigtigt at folk får en god oplevelse, at de føler sig velkomne, at vi tager hånd om dem, og fortæller hvordan Ramen skal nydes!”.

Ivan slurps

Jeg kan på alle måder tilslutte mig begejstringen, men jeg vil møde manden og høre ham fortælle hvad der driver ham, hvad han drømmer om og hvor han vil hen. Ivan er i øvrigt begejstret for København og har været her flere gange, han fortæller om den gode kaffe han har fået i Kødbyen, om de jordbær han købte af en mand som med hans ord ”kun laver jordbær”. Han beundrer det faktum at manden kun laver jordbær: ”jeg spiste dem i og ovenpå den yoghurt som jeg indtog til morgenmad” og det gjorde indtryk på ham hvordan nogle kunne brænde så meget for et så enkelt og alligevel utrolig kompliceret håndværk, at frembringe at bær. Et besøg på Noma bliver det også til, men det er alligevel de små ting han bemærker og sætter pris på ved København.

Ivan drømmer ikke om at revolutionere verden. Faktisk gør han bare det han elsker, at lave et godt produkt som folk er glade for at spise. Han lader sig inspirere af sæsonerne, så det er ikke utænkeligt at støde på kolde nudelretter om sommeren og sæsonens grøntsager som skifter henover året. Ivan har det godt i New York med et par butikker og for nyligt er han også gået ind i et pizzaprojekt, som efter Ivans mening, på alle måder kan måle sig med de pizzaer han har fundet rundt omkring i Italien. ”I think our pizza is better than what I found in Italy”. For Ivan er geografien ligegyldig – det er håndværket og integriteten, der tæller, hvilket han har bevist i USA, Japan og nu også i Danmark.

Jeg spørger Ivan om han drømmer om at komme tilbage til Japan og åbne noget dér? Men han er ret klar i mælet, det gør han egentlig ikke. Han elsker fortsat at rejse til Japan og han er der i lange perioder hvert år, hvor han føler sig hjemme på en helt rolig og zen-agtig måde. Ivan er passioneret omkring sin mad, men han er også far og familiemenneske med stort F. ”I Tokyo har jeg en stor del af min og min kones familie, og Japan giver mig noget som jeg ikke kan få i New York. Og på samme måde så nyder jeg at være hjemme i New York, for dér får jeg noget andet og det er ligeså meget mit hjem. Faktisk har jeg to hjem, og jeg elsker det”.

~ Fin ~

Flere spændende artikler