Det magiske bål

Tekst: Nicolai Tram Foto: Eva Helbæk Tram - lørdag d. 4 august 2018

I det villakvarter, vi boede i på Amager, var bål i haven ikke ligefrem populære. Og jeg kan helt ærligt sige, at en af mine bevæggrunde for at flytte fra byen til en skov i Sverige var, at jeg havde lyst til at være tættere på et tændt bål. I dag bruger jeg bålets magi som min egen form for terapi, og varmen og flammerne får mig altid til at skifte et gear ned.

Forleden viste en ven mig begejstret en app, han havde downloadet til sin telefon. Appen viste små videoer af bølgende blomsterenge, frodige skove, bølgende vand og knitrende ild. Meningen var så, at den som havde downloadet appen, hver dag skulle bruge 15 minutter på at sætte sig ned og kigge på disse naturfænomener på deres smartphone og drage nytte af deres beroligende effekt. Lidt lettilgængelig convenience-mig-tid med andre ord, komprimeret så selv et travlt storbymenneske med karrierejob og lykkelig familie kan presse det ind i den pakkede kalender. For mig at se er det helt forrykt. Men samtidig kan jeg godt få øje på, hvad der har fået driftige app-folk til at udvikle et redskab som dette. Stressterapeuter bruger naturen og det at sidde omkring et bål som terapi, har jeg hørt. Og jeg har selv levet et liv, hvor der kunne gå uger imellem, at jeg så skov eller større flader af vand, og måneder imellem at jeg så et båls knitrende flamme. Altså hvis man ser bort fra den pejsefilm, der kørte som velkomst på min tidligere arbejdsplads på et af Danmarks største produktionsselskaber.

I det villakvarter, vi boede i på Amager, var bål i haven ikke ligefrem populære. Og jeg kan helt ærligt sige, at en af mine bevæggrunde for at flytte fra byen til en skov i Sverige var, at jeg havde lyst til at være tættere på et tændt bål. I dag bruger jeg bålets magi som min egen form for terapi, og varmen og flammerne får mig altid til at skifte et gear ned. Det samme gælder for mine børn, kan jeg se, og faktisk har vi valgt at have en åben pejs som samlingspunktet i vores dagligstue, fremfor et tv.

 

 

Udover til afslapning bruger jeg også bålet som et af mine vigtigste arbejdsredskaber. Jeg laver mad over bål – enten ude eller inde i vores åbne ildsteder – så ofte jeg kan komme til det, og lige for tiden næsten hver dag. Jeg har bygget et udekøkken af ting, vi havde stående rundt omkring, og et gammelt bålfad er i dag mit ”komfur”. Jeg laver hvad som helst på det, og det er mit klart foretrukne køkken.

Her den anden dag fandt jeg fx en side økologiske spareribs på tilbud og langtidsgrillede dem som argentinsk asado over bålet, til den blev mør, saftig og fantastisk lækker med røgsmag og sprød skorpe. Udover at det gav mig lejlighed til at stå det meste af en eftermiddag foran bålet (med en flaske vin, som var tom da stegen var færdig, hvilket kun gjorde mig endnu mere stolt af projektet), er det fede ved denne ret også alt det, som skal sankes og snittes. Jeg måtte ud i skoven og finde pinde, jeg kunne snitte til en slags ”stegegaffel” til stegen og to y-formede grene, som kunne holde pinden undervejs. Det er ikke nem hverdagsmad. Og det er præcis, hvad jeg elsker ved det, for i min verden må mad godt tage tid.

Opskrift på Spareribs asado
Opskriften er ikke så meget en opskrift, som det er en teknik. Det handler grundlæggende om at få fat i et stykke kød, som kræver lang tids tilberedning og har en god fedtmarmorering. Økologisk, synes jeg. Fire pinde fra skoven, størrelsen afhænger af størrelsen på din steg.

Og så skal der laves en chimichurri, og her kan du bare prøve dig frem med hvad du synes smager godt – min bestod af persille, hvidløg, hvid peber, olivenolie, vand og masser af salt, men man kan sagtens tilføje alt muligt andet.

Find opskriften her… ->

~ Fin ~

Flere spændende artikler