Den eneste indiske restaurant i København

Tekst: Nick Rasmussen // Foto: Danny Gudnitz - mandag d. 6 august 2018

Som overskiften antyder er dette den eneste indiske restaurant i København du nogensinde behøver at besøge. Dette er dog ikke en anmeldelse af en restaurant men mere en fortælling, at historien rent faktisk ender ud i også at være en varm anbefaling, ja det må du som læser tage med – her får du historien om familien Ahluwalia og GURU restaurant i København, som efter min mening er den største madoplevelse udi det indiske køkken sagt i al ydmyghed.

For mig har det indiske køkken altid været dragende, men det var først da jeg for en del år siden lærte Indian Taj at kende at jeg for alvor forelskede mig, helt tilbage i de tidligere 0’er, men faktisk blev Indian Taj allerede etableret i 1973 af familien Ahluwalia, i år er man gået ind i restaurantens 45’tyvende leveår.

En helt almindelig indisk familie
I 1961 rejste Saba Ahluwalia fra Punjab i Nordindien til London sammen med sin hustru Promila, for at studere og uddannne sig til ingeniør, og en del år senere på en rejse til København og i en forgæves søgen efter indisk mad, voksede idéen om at flytte til og bosætte sig i København og åbne en indisk restaurant. Således blev det at de efter mange år i London kom til København hvor de åbnede restaurant på Vesterbrogade, og nogle år senere flyttede de til det helt centrale og større lokale på Jernbanegade hvor familierestauranten også huserer i dag. En helt klassisk mand og kone forretning som vi vil kalde det i Danmark, men det er ikke sigende nok, for her tog  hele familien del i den daglige drift, før som nu. Det er stadig de gamle familieopskrifter som danner grundstenene i køkkenet og de mange retter.

I dag har anden generation taget over, og bestræbelserne er store og med samme stærke familietraditioner. I forbindelse med generationsskriftet foretog den unge generation også en stor beslutning udi et navneskift og en total renovering af restauranten, dette i samarbejde med arkitekten Henning Larsens tegnestue, dette er nok en af de mest bemærkelsesværdige karakteristika, netop indretningen som er det klassiske indien som møder skandinavisk stil og minimalisme, resultatet taler for sig selv.

GURU på fad

GURU stemning

Generationers køkken
Når jeg siger at indretningen er en af de mest bemærkelsesværdige ting ved familien Ahluwalia’s restaurant, så er det fordi det ikke er det eneste og heller ikke det helt centrale, det er nemlig køkkenet og maden. Faktisk er det ikke lykkedes mig at finde noget som kan stå ved siden af i Europa, og jeg har prøvet en del. Efter et besøg i hjertet af restauranten – køkkenet, stod det klart for mig at alt bliver lavet fra bunden, egne krydderiblandinger udgør smagene i de forskellige kød- og vegetarretter, og lassien som jeg ærligt talt ikke har orket at indtage andre steder er lavet af stedets egen yoghurt og med masser af mango, ja den er faktisk helt gul og ikke bleghvid som andre steder – den er helt vild.

Naanbrødet er helt særligt. I virkeligheden er brød for de fleste bageres vedkomne vand, salt og mel, og ofte er naanbrødet på restauranter en lidt kedelig halvtør affære, men ikke her. Tandoori-ovnene er trukket ud i selve restaurantens front køkken, så man fra bordet kan følge med i ovnenes vigtige funktion, foruden naan, tilberedes forskellige retter på spyd og det giver noget til stemningen, alt kan trods alt ikke skabes med en smuk indretning, belysning og moderne indisk musik, det er den samlede oplevelse som gør at man altid vil huske et besøg på GURU i Jernbanegade.

Det indiske verdenskøkken
Indisk mad er ikke bare indisk mad, faktisk består det indiske køkken af tre store grundkøkkener: sydindisk, nordindisk og østindisk. Så når man taler om det indiske køkken er det enormt svært at generalisere, og det billede vi herhjemme har er desværre noget unuanceret.

Hvor?
GURU Restaurant
Jernbanegade 3-5  /  1608 København V
www.guru.dk  //  @guru.dk

~ Fin ~

Flere spændende artikler